Historien om Ålbæk Station
OG ARKITEKTEN DER BYGGEDE DEN
ÅLBÆK STATION
FRA TRINBRÆT TIL ARKITEKTEGNET BYGNING
Ved banens anlæggelse i 1890 havde Ålbæk som den eneste station udover endestationen i Skagen en stationsbygning.
Den lå nord for der, hvor stationsbygningen ligger i dag.
Den nuværende stationsbygning er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner og er opført i 1934.
Den smukke stationsbygning er beliggende på Stationsvej 19-21
Ålbæk Station 1910
Den første opførte stationsbygning i Ålbæk fra 1910
Vinter i Ålbæk
Den nyopførte stationsbygning set fra sporsiden.
Luftfoto anno 1959
Således så Ålbæk Station ud i drift år 1959
Kort Ålbæk trinbræt
Gammelt bykort over Ålbæk fra tiden omkring 1910
HISTORIEN
HISTORIEN OM ÅLBÆK STATION
Ålbæk Station er en dansk jernbanestation beliggende i Nordjylland 21 km sydvest for Skagen og 20 km nord for Frederikshavn. Den er beliggende på Skagensbanen og åbnede d. 24. juli 1890.
Den betjenes i dag af Nordjyske Jernbaner.
Stationen havde fra start krydsningsspor og læssespor. Sidesporet blev brugt til godstransport helt op til 1994.
Ålbæk Station var en af de bedste mellemstationer i smalsporstiden, hvor især transporter med fisk gav meget transport til Ålbæk Station.
Det var planen at Ålbæk skulle fungere som tilslutningsstation for en ny bane mellem Ålbæk og Hjørring via Vellingshøj Station på Hirtshalsbanen. Da denne udvidelse flere gange blev udskudt, betød det , at istandsættelsen af den oprindelige bygning lod vente på sig, hvilket til sidst resulterede i en nedrivning af den faldefærdige stationsbygning.
I dag drives, som nævnt, stationen af Nordjyske Jernbaner. De driver også Hirtshalsbanen, Vendsysselbanen og Aalborg Nærbane, hvilket betyder, at man, helt uden togskifte, kan køre hele vejen fra Skagen til Skørping.
ARKITEKTEN - ULRIK PLESNER
I starten af 1930’erne var den gamle stationsbygning i så dårlig stand, at man valgte at erstatte den med den nuværende. Den blev tegnet af Ulrik Plesner, der havde været banens arkitekt siden 1913.
Ålbæk Station blev hans sidste opgave, inden han døde i 1933. Stationsbygningen er opført i 1934, så Ulrik Plesner kom ikke til at gennemføre eller få indflydelse på byggeriet.
Ulrik Plesner er født i Vedersø Præstegård i 1861. Han tog en udvidet præliminæreksamen juni i 1878. Han var herefter murerlærling over 2 somre. Han blev udlært i september 1883. Han gik på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han tog sin afgang januar 1893 og var herefter ansat som konduktør ved restaureringen af Ålholm og udførte opmålinger for Akademiet.
Han kom til Skagen i 1891. Her kom en stor del af hans virke til at foregå. Han boede i lange perioder i byen og var et skattet medlem af den berømte kunstnerkoloni. Hvis man går en tur i Skagen kommer man forbi mange af hans huse blandt andet borgmesterboligen.
Plesner døde i 1933 og blev begravet blandt medlemmer af sammen kunstnerkoloni på Skagens Assistenskirkegård.
ÅLBÆK STATION - HUSET
Ålbæk stationsbygningen i røde håndstrøgne mursten med rødt tegltag er bestående af et hovedhus beliggende langs med banen og et lille kvadratisk hus med pyramidetag. De to huse er forbundet af en lille mellembyning med fladt tag.
Ålbæk Station har igennem årene været brugt til flere erhverv.
I 1967 blev stationen taget ud af drift som ventesal og billetkontor.
I 1978-1979 blev lokalerne udbygget og moderniseret. Ikke mindst af hensyn til postvæsenet. Det bar jernbanens folk, der på vegne af Postdanmark passede posthuset.
Mod enden af Postdanmarks brug af bygningen var der dog kun postbokse i bygningen. Stationsbygningen blev senere omdannet med 2 boliger.
De sidste mange år har den stået tom.
I 2006 blev stationen renoveret med ny perron og nyt venteskur.
Folkene bag Ålbæk Station som bar og spillested erhvervede bygningen i 2023. I løbet af sommeren har bygningen gennemgået en renovering, så den nu står klar til at byde masser af glade gæster indenfor i de hyggelige lokaler.
FREMTIDEN
Der sættes liv i de gamle bygninger igen. Med åbningen af bar og spillested er ideen med Ålbæk Station at bringe liv og kultur til området.
Stationsbygningen er blevet renoveret med fuld kærlighed til den gamle historie. Her møder du en hyggelig atmosfære med masser af små detaljer.
Udenfor er der blevet bygget en stor og flot terrasse, hvor solen kan nydes med en kold øl i hånden. Planen er, at den store tilstødende have også skal have en ordentlig omgang, så den kan benyttes om sommeren til musikarrangementer. Det er meningen at både lokale og nationale musikere skal spille på Ålbæk Station. Det vil skabe en livlig stemning og trække musikelskere til fra nær og fjern.
Med 10 fadølshaner i baren er der god mulighed for masser af koldt velskænket øl.
Af de 10 haner holdes 2 haner fri til lokale bryggerier, således at man hele tiden kan levere nyt og spændende øl.
Ønsket er at skabe et nyt lokalt hotspot i området, hvor alle kan nyde en hyggelig dag med højt humør og god stemning.